PÆDAGOGISK TILGANG

Vestgruppen udgør et alternativ til mange traditionelle opholdssteder og institutioner. Det gør vi først og fremmest ved vores tilstedeværelse sammen med de unge. Vi skaber ro og en følelse af sikkerhed samt menneskelig fællesskab for den unge.

Vestgruppens pædagogiske indsats og arbejde er byggende om følgende psykologiske grundlagsteorier

Mentalisering
Kognitiv adfærdsterapi.
Systemiske perspektiv.

1. Mentaliseringsbaseret tilgang.

Vi benytter os alle af mentalisering, når vi interagerer med andre mennesker, men anbragte unge har ofte nedsat evne til at mentalisere. Evnen til at mentalisere er af afgørende betydning for individets evne til at regulere følelser, selvopfattelse og identitet samt evne til at indgå sunde relationer. Det er derfor af stor betydning at vi har fokus på mentalisering i socialpædagogisk praksis.

Mentalisering er at have fokus på egne og andres mentale tilstande især ved forklaring af adfærd. Mentale tilstande er følelser, ønsker, tanker og behov mv. Teori om mentalisering opstiller en teoretisk ramme om børns udvikling samt om konsekvenserne af traumer og omsorgssvigt. Det er afgørende for udvikling af mentalisering, at samspillet mellem barn og omsorgsgiver er udviklingsfremmende og det forklarer, hvorfor anbragte unge som ofte har oplevet omsorgssvigt har nedsat mentaliseringsevne. Men mentalisering er en evne, der kan udvikles. Det giver positive forventninger til disse unges muligheder for udvikling.

For at sikre de unges udvikling har vi fokus på at vi mentaliserer i samspillet med de unge. Evnen til at mentalisere udvikles ved at man selv bliver mentaliseret. Kort sagt vil det sige, at det er vigtigt, at vi som professionelle ser bag de unges ansvar og udforsker hvilke følelser, tanker, behov, ønsker mv., der ligger bag adfærden. Med andre ord så har vi en mentaliserende indstilling i samspil med de unge. Også når adfærden er uhensigtsmæssig så forsøger vi at forstå, hvad der gør netop denne adfærd meningsfuld og forståelig ud fra de mentale tilstande, der ligger bag. At vi som professionelle har en mentaliserende indstilling i forhold til de unge er med til at udvikle:

Evnen til at mentalisere.
Evnen til at regulere følelser.
Selvudvikling herunder identitet.
Evnen til at indgå sunde relationer. Der arbejdes med at styrke den unges relationer til andre mennesker og om nødvendigt medvirke til at genopbygge brudte kontakter samt yde støtte til at skabe nye.
Mere hensigtsmæssig adfærd på baggrund af ovenstående og øget selvkontrol og impulshæmning. I forlængelse heraf søger vi at normalisere de unges tilværelse mest muligt gennem samarbejde med og brug af lokalområdets tilbud –både hvad angår beskæftigelse og fritid.

Det vigtigste pædagogiske redskab i den mentaliseringsbaserede tilgang er den professionelles evne til at mentalisere.Dette er beskrevet ovenfor som det at have en mentaliserende indstilling. At arbejde pædagogisk på denne måde indebærer, at vi har en erkendelse af , at arbejdet foregår via relationen. Nemlig relationen mellem den enkelte medarbejder og den unge. Alligevel kan det være en hjælp at gøre brug af konkrete pædagogiske redskaber for at understøtte og fastholde en mentaliserende indstilling. Vi anvender bl.a. værktøjer fra kognitiv adfærdsterapi til at konkretisere fagligheden i vores praksis. Mens vi gør dette er vi stadig meget opmærksomme på, at forholde os mentaliserende og involverende uafhængig af om vi bruger redskaber, der som sagtikke er direkte defineret indenfor rammen af mentalisering, men det kan relateres til. I vores arbejde med mentalisering er vi meget opmærksomme på. hvorledes strukturen på vores sted er med til at påvirke og udfordre de unges mentalisering.

2. Elementer fra kognitiv adfærdsterapi
Vores praksis bygger på elementer fra kognitiv adfærdsterapi. Vi vil gerne bevidstgøre de unge om sammenhængen mellem deres tanker og adfærd –at deres tanker påvirker, hvad de gør. Bevidstgørelsen herom bevirker at de unge kan begynde at styre deres adfærd bedre. Den unge kan selv præge sine egne tanker og dermed sin egen adfærd.

Vi har fokus på at de unge skal lære at klare sig selv. Selvstændighed og en individuelt tilrettelagt indsats med henblik på at den unge skal kunne klare sig selv er en fast bestanddel af vores praksis. Vi arbejder også med realistisk tænkning. At hjælpe den unge til at stille realistiske mål for sin fremtid og at sætte opnåelige mål med en plan for hvordan målet opnås. Vi hjælper den unge til et afbalanceret selvbillede der både indeholder styrker og svagheder. Alle mennesker har ressourcer og vi gør meget ud af at holde fokus på den enkelte unges ressourcer og styrker. Herunder, hvordan vi kan gøre brug af disse ressourcer for at opnå de ønskede mål. Samtidig er det vigtigt at den unge opnår en accept af ikke at være ufejlbarlig og af at kunne tilgive sig selv, når han/hun handler forkert. Og for nogle unges vedkommende at få bearbejdet skyld og skam. Vi har fokus på, at tænkningen skal være tilpasset virkeligheden og vi hjælper den unge med at finde alternativer til uhensigtsmæssig tænkning og adfærd.

Vores kognitive adfærdsterapeutiske tilgang inkluderer også, at der arbejdes med problemløsning, regulation af følelser, forøgelse af selvværd, øget tolerance over for frustration.

Vi tillægger værdien af positiv forstærkning og motiverer i vores pædagogiske arbejde de unge til at få kendskab til, hvad der for dem er personligt forstærkende. Med udgangspunkt i, at vores omgivelser på den måde har indflydelse på, hvorledes vi opfatter os selv, har vi også fokus på, hvad både rammer og systemet omkring os gør ved os.

3. Et systemisk perspektiv på familiesamarbejdet

Vi arbejder ligeledes med de unge og deres familier ud fra et systemisk perspektiv. Vi er opmærksomme på den betydning familiesystemet har for den unges funktionsniveau, kommunikation, relation og adfærd. Selvom den unge er anbragt uden for familien, så er den unge fortsat knyttet til sin familie. Det har vi respekt for og anerkender. Vi sigter mod at skabe de bedste betingelser for fortsat kontakt og samvær mellem familie og den unge. I den forbindelse er det vigtigt at vi er opmærksomme på den unges behov og hvordan det påvirker den unge at have kontakt med familien. Vi har fokus på betydningen af balance mellem forskellige systemer og deres påvirkning på og af hinanden. Det at have mange perspektiver på forståelsen og italesættelsen af en bestemt problemstilling er noget af det vi bringer sammen med mentalisering, således, at vi både har fokus på tanken og følelsen bag adfærden, men samtidig på hvorledes den måde ting bliver italesat på får indflydelse på, hvorledes det opleves. Med andre ord ser vi muligheder, hvor andre ser begrænsninger, men også ind i mellem det modsatte. Vi tager udgangspunkt i nyeste forskning og solid praksiserfaring blandt medarbejderne, der via undervisning og supervison hhv, hver fjortende dag og og en gang om måneden. Ligeledes er der flere gange ugentlig mulighed for at tage særlige problemstillinger op fra hverdagen med vores psykolog